Ugens anbefaling: Stil spørgsmål til YouTube videoer, og få svar fra en AI 📺

Introduktion 👋

Velkommen til den seneste udgivelse af Learning Lab, hvor vi deler ugens bedste tip til brugen af ny teknologi inden for uddannelsesområdet.


Ugens anbefaling 🍊

I denne uge anbefaler vi, at du holder øje med YouTube. Yes, den er god nok. Fordi YouTube har gang i et rigtig spændende projekt, der sandsynligvis vil komme til stor gavn for rigtig mange elever i fremtiden. Kort fortalt, kan du snart stille spørgsmål til videoer på YouTube, og få et svar fra YouTubes AI baseret på indholdet i videoen.

Baggrund 🧠

AI udviklingen fortsætter med hastige skridt, men indtil videre, så har fokus hovedsageligt været rettet mod tekst og billeder. Video er dog begyndt at røre på sig blandt de store AI virksomheder, herunder Google, der som bekendt ejer YouTube.

Hvorfor er det interessant? 👀

At YouTube begynder at integrere AI funktionaliteter i platformen er super interessant, fordi YouTube må antages at sidde på verdens største kartotek af videoindhold - og dermed en vidensbank af dimensioner. Udbudet af indhold med uddannelsesmæssig relevans er enorm, og det at give brugere mulighed for at stille uddybende spørgsmål til indholdet, kan give rigtig god mulighed for, at elever der bruger YouTube, kan opnå en bedre forståelse for de videoer de ser.

Hvordan virker det? 👷🏼‍♂️

Indtil videre er funktionaliteten ikke blevet rullet bredt ud, eftersom at den fortsat er i betatest. Men, den kan dog stadig godt tilgås, hvis man har en YouTube premium account. Har du det, så følg nedenstående link, der viser en guide til, hvordan du kommer igang.

YouTube now lets you ask its AI questions about videos — here’s how it works
Ask YouTube about a video
💡
Er du interesseret i uddannelsesområdet, så hjælp Learning Lab med at udvikle sig til Danmarks fortrukne nyhedsbrev inden for uddannelse og teknologi.